Lerpuds

Claytecs produktprogram af ubrændt ler, som er lermaling, Yosima Designpuds og et helt koncept af plader og underpuds til at opbygge indervægge af. Leret giver en god akustik, da det er lidt porøst, og bidrager til et godt indeklima, fordi det kan fugtregulere.

 

Claytec er velegnet til alle slags bygninger, både ved renovering og nybyg,

Claytec er ubrændt ler som er særligt udvalgt og testet for dets egenskaber, helt ned på molekyleniveau, for at få den mest velegnede ler til formålet. bla. sikrer man at det ikke skrumper under tørring, som ler ellers gør.

 

Leret er ubrændt og kan let optage og afgive fugt. Mug og skimmel kan ikke gro på ler, så også derved sikrer man sig et godt indeklima.

Leret kan holde til daglig brug i hjemmet og på arbejdspladsen. Leret er forstærket med en ganske lille smule cellulose, som er en vigtig bestanddel af planters cellevægge.

På skoler og steder med meget trafik og deraf stød og slag på væggene, anbefaler vi at bygge med træpaneler nederst, for at tage det værste slid. Over panelerne kan man så pudse med ler.